
Strik 2 - for øvede
Kurset er for øvede strikkere, som har lyst til at arbejde mere eksperimenterende og skabende med strik, og som er fortrolige med strikningens grundteknikker.
På dette kursus lærer du, hvordan du strikker forskellige former for mønstre som damask, gobelin, patent, jacquard osv. Målet er ikke at lære en lang række mønstre, men at udforske enkelte typer med henblik på at skabe egne design. Vi arbejder også med farvelære, materialeforståelse, mønsterberegning, montering og mere avancerede former for strikketekniske detaljer, som giver den helt særlige finish, der afgør om et strikketøj ender som en skattet og eftertragtet ejendel eller som en træt klud.
På kurset lærer du desuden at forstå og udarbejde strikkeopskrifter, så du kan formidle dine egne ideer til andre. Det vil være en fordel, hvis du kan afse en smule tid til at arbejde med enkle hjemmeopgaver undervejs i kurset, men det er ikke et krav.
Louise Klindt
Louise Klindt, født 1960, er uddannet håndarbejdslærer på Håndarbejdets Fremmes Seminarium 1984 og cand.pæd. i tekstilfag på Danmarks Pædagogiske Universitet 2000.
Jeg har i mange år arbejdet som oversætter og redaktør af bl.a. håndarbejdsbøger, som strikdesigner for ugeblade og garnfirmaer og som underviser i håndarbejde. Du kan læse mere på min hjemmeside www.louiseklindt.dk, hvor jeg udbyder kurser og sælger strikkekits.
